Overskrifter:

:: Hjem :::: Nyheder :::: Tanker :::: Mail ::

:: Hvem er oldian? :::: Hattrick :::: In English ::

Jeg har åbnet min første Weblog. I første omgang for at lære lidt om teknikken og for at tjekke om det virkelig er noget for mig

læs mere 

 

hattrick.org er min favoritside og har været det gennem 2 år. Det er her jeg slår mine folder som fodboldmanager i den helt store stil.

læs mere

Hattrick »

Hattrick er et online fodboldmanager spil for alle os, der bare ikke lige fik den karriere som manager for en professionel klub. Det eneste det kræver er en Internet-adgang og en WebBrowser! Spillet er gratis, men du kan købe dig til ekstra faciliteter for ca. 150 kr/år.

Et helt igennem fantastisk univers, befolket med over 600.000 hold, med hver sin manager. Det er slet ikke ualmindelig, at du som hattrick-manager er online sammen med 40.000 andre. Hattrick har base i Sverige og er oprindelig opstået tilbage i 1997. Her i begyndelsen af 2006 spilles der således på sæson 28!

I modsætning til de fleste andre managerspil foregår alt i real-time. En kamp varer 2 gange 45 minutter. Du spiller en ligakamp om ugen (søndag) og måske en venskabskamp midt i ugen. Du "ser" ikke kampen med bevægelige spillere eller highlights i slowmotion. Matchvieweren er rent tekstbaseret og kun når der sker noget interessant i kampen. Men jeg er aldrig for langt væk fra skærmen når mit hold spiller!

I Danmark består hattrick af 9 niveauer, med op- og nedrykning. Alle spiller i en liga på 8 hold, så en sæson indeholder 14 kampe (14 uger) + 2 hvileuger ved sæsonafslutningen. I grove træk spilles altså 3 sæsoner på et kalenderår.
Du køber og sælger spillere via et transfersystem. Spillere er til salg i 3 døgn og hvis der er flere managers som vil have fat i samme spiller, skal du være logget på når deadline nærmer sig. Så byder du i direkte konkurrence med andre managers.

Mit hold er (selvfølgelig) FC Vaabensted. Jeg har spillet siden starten af sæson 22, hvor jeg debuterede i Serie VII. Ved udgangen af sæson 23 var min første oprykning en kendsgerning, så
 fra sæson 24 hed ligaen Serie VI.

Siden da er det endnu en gang blevet til oprykning, så jeg pt. spiller i serie V.

 

 

oldian © 2006